Efter EU-lovgivning skal animalske produkter inspiceres ved grænsekontrol, når disse importeres udefra til EU-lande. Dette krav kan give anledning til problemstillinger angående Danmarks landbrugseksport til EU-lande, såfremt Danmark forlader Unionen. Som landbrugsland er det derfor afgørende, at vi i god tid finder en hensigtsmæssig løsning på problemet.

Indledningsvist skal det fastslås, at omfanget af problemstillingen i høj grad vil afhænge af den eventuelle aftales indhold på området. Forlader Danmark Det Indre Marked – de facto eller de jure – må omfattende kontrol påregnes.

Ingen grænsekontrol for inspektion af animalske varer

En af udfordringerne er, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer grænsekontrolsteder for inspektion af animalske varer ved den dansk-tyske eller dansk-svenske grænse, hvorigennem hovedparten af vores landbrugsvarer bliver eksporteret. Der vil derfor skulle bygges nye grænsekontrolsteder for eksport af danske animalske varer. Ifølge Vejdirektoratet krydsede knap 6.500 lastbiler de danske grænser (i begge retninger) hvert eneste døgn i 2018. Heraf 56 pct. ved den dansk-tyske grænse, svarende til 3.600 lastbiler. I tysk retning kan vi forsimplet antage, at det drejer sig om 1.800 vogne, svarende til 75 vogne i timen[1]. De vil langt fra alle sammen indeholde animalske produkter, men en del må antages at gøre det.

Da Tyskland med overvejende sandsynlighed ikke vil finansiere og drive grænsekontrolstederne, hvis overordnede formål bliver at understøtte dansk landbrugseksport (og dermed forøge konkurrencen for tyske landmænd) er det forventeligt, at Danmark selv må bygge grænsekontrolstederne på dansk jord. Kontrolstederne vil stadig skulle være under tilsyn af EU og skal fungere i overensstemmelse med EU-lovgivningen på området, og muligvis vil professionelt personale fra EU-lande bidrage til arbejdet med og vedligeholdelsen af kontrolstederne. Bygningen af egne grænsekontrolsteder vil i et vist omfang kunne blive finansieret af inspektionsgebyrerne, afhængig af gebyrernes størrelse og bygningens omkostninger. Disse gebyrer vil naturligvis påvirke dansk eksports konkurrenceevne, især hvad angår mindre forsendelser.

En anden udfordring er, at opbygningen af grænsekontrolstederne samt uddannelsen af personale formentlig vil tage flere tage flere tage flere år. Såfremt udsigterne indikerer, at Danmark med rimelig sandsynlighed vil forlade Unionen, vil det være en god idé at arbejdet med grænsekontrolstederne påbegyndes i god tid.

Skal Danmark ud af EU?

Alternativt kan Danmark slippe for at bygge og drive grænsekontrolsteder, ved at Danmark – i tilfælde af at vi forlader unionen – aftaler med EU, at Danmark fortsat indordner sig EU’s politik på området. EØSEØSEØS-landene og Schweiz, som har indgået en aftale med EU på fødevareområdet, der som bekendt ikke er med i EU, men alligevel har valgt at følge EU’s jura på området og dermed undgået besværet med obligatorisk inspektion af animalske produkter. En sådan indordning vil formentlig skulle gælde hele fødevareområdet.

Udfordringer, spørgsmål og løsningsforslag vil der komme mange af, såfremt Danmark beslutter at forlade EU. Mange af disse fortællinger bygger i overvejende grad på den uvidenhed, der er forbundet med udfordringerne ved at forlade EU.

Netop derfor er det afgørende for en mere nuanceret, overskuelig og givende samtale om vores EU-medlemskab, at vi analyserer de forskellige muligheder og konsekvenser, der vil opstå ved et EU-brud, så vælgerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag

[1] Vejdirektoratet, februar 2020. Link.